Hold dit livs fest på Toppen af Ebeltoft
Rund fødselsdag, kobberbryllup, sølvbryllup, guldbryllup, diamantbryllup, bryllup, dåb, konfirmation, reception, mindehøjtidelighed, familiefest eller en anden af livets store begivenheder, der skal fejres?
Lige meget hvad så er din og dine kæres fest vigtig! På Toppen af Ebeltoft holder vi gerne din privatfest i et af vores skønne selskabslokaler.
Der skal de helt rette ingredienser til at holde én af livets store og vigtige fester:
- God mad
- Gode rammer
- En god lokation
- God stemning
- Venligt, hjælpsomt og dygtigt serverings-team
Vi garanterer, at vi kan diske op med alle fem ingredienser, hvis du vælger at holde dit livs fest på Toppen af Ebeltoft.
God mad – få opfyldt dine mad-drømme
Vores kokke er altid klar til at lytte til dine mad-ønsker og drømme. De er også rigtig gode til at komme med ideer og forslag, hvis der er brug for det.
Vi ved, at menuen har en enorm betydning for en vellykket fest.
Derfor gør vi os også umage for at hjælpe dig med at sammensætte en menu med tilhørende drikkevarer, der gør både dig og dine gæster rigtig glade, mens de sidder ved festbordet, men som de også mindes med glæde efter festen.
”Uanset om vi serverer lasagne, helstegt lam eller sneglekaviar, er vores faglige stolthed og kærlighed til gode råvarer i højsædet”.
Jesper Zart Papilio, kok
Festlokaler
- Stort festlokale med 140 spisende gæster
- Festlokaler med plads til 30 spisende gæster
- Festlokale med plads til 12 spisende gæster
- I vores restaurant, hvor der er direkte udgang til terrassen, er der plads til 70 spisende gæster
- I vores pejsestue er der plads til 40 spisende gæster
En helt særlig fest
Din og dine kæres fest er vigtig.
Du har måske sparet op over længere tid, grundig overvejet hvordan og hvornår festen skal løbe af stablen, hvem der skal inviteres med, hvilke blomster der skal på bordet og så videre?
Der er meget at tage stilling til, når man skal holde en af livets store og betydningsfulde fester.
Det har vi stor forståelse for.
Derfor gør vi også en dyd ud af at tage afsæt i dine og jeres behov og ønsker, men vi præsenterer jer også for det, I ikke vidste var muligt!
Ryk festen ud i naturen
Vi har flere uderum:
- Bålplads med udsigt over Ebeltoft Vig
- Gårdhave med mulighed for grill og udendørs aktiviteter og udendørs koncert
- Terrasse med udsigt over Ebeltoft Vig
- Mulighed for festtelt/tipi
Gode rammer – festlokaler med historie og direkte kig til naturen
Vi har til huse i et stykke dansk arkitekturhistorie tegnet af Friis & Moltke sidst i 1960’erne.
Vores sted er indrettet med respekt for det oprindelige design. Udsigten taler for sig selv, og det samme gør den enkelte og stilrene arkitektur.
Fra alle værelser og de fleste rum, er der direkte udsigt til det bakkede landskab, der kendetegner Djursland og Nationalpark Molsbjerge.
Fra Toppen af Ebeltoft er der 45-50 minutters kørsel til Aarhus centrum, 20 minutters kørsel til Aarhus Lufthavn og få minutter til Ebeltoft Færgehavn, hvorfra Molslinjen sejler til og fra Sjællands Odde.
God stemning og gode mennesker
Gæsterne spiller en stor og vigtig rolle i at skabe en god fest, men det gør et dygtigt team til at sørge for servering, drikke, og at alt klapper som det skal, også.
På Toppen af Ebeltoft er vi altid bevidste om at være med til at skabe en god og rar atmosfære, hjælpe hvor er er behov og løse de uventede udfordringer, der nogle gange opstår, når man holder fest.
Vi er vilde med at holde livsfester, og synes det er intet mindre end fantastisk, når vi kan være med til at gøre din og jeres fest til noget helt særligt.
Giv os et kald – sammen finder vi ud af, hvordan I holder en fest, der er helt særlig.
Sov godt efter festen
Der er kort vej fra vores hovedfløj til værelsesfløjen, hvor vi har i alt 45 værelser.
Fald i søvn og vågn op med direkte udsigt til det bakkede landskab, som kendetegner Djursland og nationalpark Mols Bjerge.
Alle værelser er med eget bad og toilet, opredning og håndklæder. Det er muligt at bestille morgenmad til næste dag.
Vi har:
- 18 værelser med fire senge
- 8 dobbeltværelser
- 19 2-3 personers værelser
Vil du se vores sted, og høre hvordan vi kan hjælpe dig med at holde dit livs fest?
Giv os et kald på tlf. 86 34 20 53 – så aftaler vi, at du kan komme forbi.